Møllegangen var oprindelig en udstykning af 
Møllegården, der på sin side hørte under Vejlby. Med Vejlby Kirke som centrum kan landsbyen føres tilbage til middelalderen, og stedet fik sit navn efter det vadested (‘vedel’), der her var over Egåen. I 1600-tallet havde Vejlby landsby 30 gårde og 7 huse med jord.
1856 opførte møller Christian Jensen Brødbek en hollandsk vindmølle, Marie Mølle, på et areal ud til landevejen mellem Århus og Grenå. I 1862 sælger han møllen til bagermester Søren Peter Meyer, deraf Møller Meyers Vej, hvor møllen lå. Marie Mølle var endvidere centrum for en del af de udstykninger, der i 1900-tallet blev solgt fra Møllegården, og gav navn til det ‘møllekvarter’, vi er en del af i dag: Møller Meyers Vej, Møllegårdsvej, Bryggervej og jo ikke mindst i denne sammenhæng: Møllegangen.
I en lokal kilde omtales Møllegangen opr.:
Møllegangen · gangsti bag Møllegrundene
En ret ydmyg passage vest for Grenåvej er egentlig den sidste rest af en markvej, som gik i forlængelse af datidens Nygade i Vejlby (nu Vikærsvej). De senere års store byplaner og vejændringer har efterladt den gamle markvej på strækningen fra Møllegårdsvej og til Vejlby Ringvej, idet en mindre del er asfalteret blind bilvej udgående fra Bryggervej.
Fra 2010 havde Århus Kommune i første omgang problemer med at navngive det nye kvarter vest for Møllegangen, der på tegnebrættet hed Brygger Bakke, men senere blev omdøbt til Risskov Brynet, et lidt kuriøst navn på Vejlby Jorde, hvor tætpakkede boliger i op til otte etagers højde heller ikke har meget med skovbryn at gøre. Heldigvis fik kvarteret dog i det mindste møllenavne: Kongevellen, Møllehatten, Lorrisloftet, Kværnloftet, Broloftet og Vindrosen – sidstnævnte efter et indledende faut pas med Undermøllen, som stod på de første vejskilte. Hele området i trekanten mellem Vejlby Ringvej, Grenåvej og Gustav Holms Vej kaldes nu Møllevangen.